Kollektion: Helle Rask Crawford
Helle Rask Crawford arbejder indenfor den klassiske skulpturtradition. Og tit er det myterne og de mytiske figurer, som inspirerer hende, fordi de personificerer menneskelige arketyper og problemstillinger meget klart. Med patos lånt fra antikken og vitalismen søger kunstneren en direkte emotionel kommunikation med betragteren. Skulpturerne er ofte meget realistiske og pågående, men også mere magiske og drømmende. Hun tilsætter ofte det magisk realistiske udtryk en særlig humoristisk eller skæv twist.
Konkret arbejder kunstneren gerne efter levende model. Styrede bevægelser danner ledetråden i modelleringen. En sanselig glæde mærkes strømme ud af fingrene i bearbejdningen af enhver overflade, men overfladiskheden stikker ikke så dybt. Det er den mytiske og poetiske tilgang til verden, som Helle Rask Crawford bærer med sig i arbejdet som billedhugger. På en både klassisk og moderne måde leverer hun skulpturelle udtryk for et stort anlagt spektrum af menneskelige følelser og spørgsmål